FAQ

Hvad indgår i fotografering "Fra vielse til brudevals"?

Jeg plejer at møde op ved kirken mindst 1/2 time inden vielsen. Alt efter, hvad der er tilladt, tager jeg billeder i kirken og vielsen. Altid af gæster der ankommer, brudens ankomst, gommen, der venter osv. Efter vielsen lykønskninger og riskastning.

Ofte tager vi så til receptionen. Kageskæring og hygge. Brudeparret forlader resptionen for at få taget lokationsbilleder. Inden middagen kan vi evt. tage familieportrætter og portrætter af venner. Det er ikke alle, der ønsker denne forstyrrelse. Inden middagen plejer jeg at nå at kunne fotografere festlokalet og borddækningen.

Siden middag med taler og underholdning. masser af stemningsbilleder. Senere på aftenen brudevals og måske dans.

Hvad indgår i fotografering "Fra vielse til middag"?

Her ingår som regel det samme som "Fra vielse til brudevals" frem til middagen. Så mister man selvfølgelig billederne fra selve middagen og festen, hvor de gode stemningsbilleder som regel skydes.

Hvad indgår i fotografering "Fra forberedelse til brudevals"?

Her møder jeg op til brudens eller gommens forberedele og får nogle fine stemningsbilleder herfra. Så er det normalt det samme som "Fra vielse til brudevals".

Får I billeder i stor opløsning?

Ja, det gør I.

Må vi anvende billederne frit?

Ja, det må I gerne. Og jeg ser ger, at I gør det. I må derimod ikke sælge dem eller give dem til tredjepart. Nærmeste familie dog undtaget. Jeg ser gerne, at I skriver, hvem der har taget billederne, hvis I lægger dem ud på sociale medier.

Skal jeg have mad?

Ved fotografering mere end 8 timer skal jeg have noget at spise. Jeg sidder gerne i festlokalet. Det giver et godt overblik, og der er mindre risiko for at jeg mister noget. Men det er ikke et krav. Derimod skal jeg altid sidde tæt på festlokalet.

Menu